Filtning er an gammel metode til at fremstille stof af uld, der opstod for omkring 8000 år siden. I modsætning hertil er nunofiltning en langt nyere teknik, opfundet af den australske tekstilkunstner Polly Stirling i slutningen af 1990’erne.
Et tyndt lag uld lægges på stoffer som silke, bomuld, uldstof, gaze, hamp eller linen, og de filtes sammen. I denne process krymper materialet til omtrent halv størrelse, dets overflade bliver krøllet, og dets farve bliver en blanding af farverne på uld og stof.
Her skitserer jeg, hvordan jeg bruger teknikken til at lave en bluse af genbrugssilketøj – et gammelt tørklæde fundet i en genbrugsbutik og en indisk sari.
Først placeres et stykke bobleplast på et stort, robust bord, og en bluseskabelon – det vil sige et stykke skumplade skåret ud som en bluse på ca. 1,2m x 1,2m – placeres ovenpå. Silkestykker klippes ud af sarien og tørklædet, så de dækker skabelonen med en lille smule overlap. Det vælges også noget filtuld med matchende farver: jeg bruger fin merinould. Dette indledende designtrin er afgørende: jeg er meget omhyggelig med at vælge matchende farver og mønstre.
Et tyndt lag filtuld påføres nu stoffet. Det næste billede viser, hvordan filtuld er påført i et gitterform på stykkerne fra sarien (grønlig). Stykkerne fra tørklædet (blå-lilla) har filtuld påført nedefra. det vil sige lagt direkte på skabelonen, før stoffet lægges overnpå: dette giver en anden visuel effekt til den færdige bluse.
Vand med lidt vaskemiddel sprøjtes på stoffet, som derefter dækkes med tynd plastik.
En rystepudser bruges forsigtigt for at lokke enderne af uldfibrene til at trænge ind i materialet.
Nu løftes forsiden af blusen og skabelonen op og vendes forsigtigt om, og hele processen gentages for at lave blusens bagside. Bagsiden og forsiden samles ved hjælp af stoflapper, der foldes rundt om kanterne. Det næste billede viser bagsiden efter påføring af filtulden.
Dette fugtes, dækkes med tynd plastic, og rystepudseren bruges igen. Blusen, med skabelonen indeni, rulles rundt om et skumisoleringsrør med bobleplast på begge sider.
Dette rulles 800-1000 gange for yderligere at lokke enderne af uldfibrene til at trænge ind i stoffet. Nu kan blusen tages ud af rullen, dyppes i varmt vand med vaskemiddel og kastes kraftigt op og ned på bordet. Dette er filtningstrinnet: uldfibrene krymper og trækker stoffet med sig, hvilket resulterer i et materiale med en krøllet tekstur. Blusen krymper fra ca. 1,2m x 1,2m til ca. 0,6m x 0,6m. Til sidst masseres den i hånden, indtil størrelsen er rigtig, og den får lov til at tørre.
Og det endelige resultat! Blusen er fin på begge sider og har også en god pasform.
For en detaljeret beskrivelse af processen, se min bog Gammelt tøj i forklædning.
To andre bøger, som jeg kan anbefale, er:
Inge Bauer: An-Gewand-t felted. A Gallery Book/Felting Impressions, MaroVerlag, Augsburg (2010).
Lizzie Houghton: Felting Fashion, Creative and Inspirational Techniques for feltmakers, Batsford, London (2009).
Henriette Giese